Til forsiden
Udskriv
Anmeldelse af NF Biografer Taastrup (tidl. Bio-City - Høje-Taastrup)
 
 

Nye recliners/daybeds i NFB Tastrup. Pressefoto Nordisk Film Biografer

 
(Nordisk Film) Tlf. 7013 1211. 7 sale i alt. Biografen åbnede med beskedne 3 sale i 1970'erne, og hed oprindeligt Bio Trio. Den blev sidenhen udvidet med en lille sal (4) og senere yderligere en sal. Sidstnævnte var placeret væk fra de øvrige sale - lidt noget rod.
 
Nordisk Film renoverede hele komplekset i 1993, og byggede nye sale til. De oprindelige (4) sale eksisterer stadig, men i kraftig renoveret udgave. Tre af de 7 sale havde mindre end 100 pladser (sal 4, 5 og 7). Satellit salen blev først endeligt lukket i 1999. Adgangsforholdene til sal 1-5 var tidligere elendige, en smal trappe førte ned i "dybet" under billetkontor/slikbutik som er anbragt på centertorvet i City 2. En ombygning i 2005 ændrede dog heldigvis dette, ligesom blandt andet alle sæderne  i salene blev udskiftet.
 
Sæderne blev i øvrigt udskiftet igen i juni 2022 til recliners og daybeds, således at biograferne stadig er konkurrencedygtige i forhold til alle de nybyggede biografkomplekser rundt omkring i storkøbenhavn.
 

 

Sal 1 inden ombygning til recliners. Pressefoto Nordisk Film Biografer

Sal 1: Salen har nu 196 pladser fordelt på 9 rækker og er udstyret med recliners samt på første række 2-personers daybeds. Salen er med sorte vægge og røde stole, en lidt dunkel sal uden fortæppe. Salen har en god hældning Der kan vises film i Wide Screen  og Cinemascope samt 3D, på lærredet som er 12 meter i bredden. Lydbilledet er fint. LYD: DIGITAL 7.1.
 
Sal 2/3 har nu hver 57 recliners fordelt på 6 rækker. LYD: DIGITAL 5.1. Samme standard indretning (sorte vægge og røde stole) og ingen fortæpper. Benpladsen er fin, men lærrederne virker små med deres max. 7 meter.
 
 

 

Sal 6/7 har 52 hhv. 36 pladser, og er "nybyggede". LYD: DIGITAL 5.1. Salene har god benplads, men er ligesom resten af salene lidt mørke. Der er ikke noget fortæppe - hvilket er en skam. Derudover har salene det problem, at billedet bliver mindre ved CinemaScope film. Reklamefilm og film i Wide Screen vises på et lærred, som fylder hele endevæggen, men ved CinemaScope bliver maskerne kørt op/ned hvilket giver et billede, som er ligeså bredt som Wide Screen, men meget lavere!!! Max lærredbredde 7.5 meter.


Karakter: Sal 1 * * * * 2, 3, 6, 7 * * *
 

 

1976

 

 

1978

opdateret januar 2024