Til forsiden
Udskriv

NF Biografer - Kolding/Kino Kolding 

 

Kino Koldings gamle bygning. Indgangen lå i det grå hus

Kino Koldings gamle bygning. Selve biografbygningen set fra siden

 

(Nordisk Film) Tlf. 7013 1211. Ligger i Kolding Storcenter. Biografen havde ved åbningen 6 sale med 902 sæder i alt.

 

NFB Kolding eller Biocenter Kolding som det hed da det åbnede, afløste Kino Kolding som ved lukningen/flytningen i september 1999 var kommet op på 4 sale. Kino åbnede i 1949 med 521 pladser og havde byens største biografsal. Åbningsfilmen var "De Røde Heste" med premiere 21. december. Der havde ligget et hotel på grunden hvor Kino blev opført. Det var en P.A. Høy som fik bevillingen og efter hans død i 1968, hustruen A.E. Høy.

 

Kino Kolding i 1979. Foto Kurt Nielsen, Kolding Stadsarkiv 

Kino Kolding i 1979. Foto Kurt Nielsen, Kolding Stadsarkiv  

Biografen fik installeret CinemaScope i 1958 og blev renoveret i 1970, hvorefter pladsantallet faldt til cirka 490 pladser. I 1967 blev kinomaskinerne udskiftet til Victoria 8 og biografen havde nu mulighed for at vise 70mm film som den 35. biograf i Danmark. 

 

 Kino Kolding før ombygning 

Kino Kolding efter ombygning 

I 1978 overtog Jens E. Kris biografen. Han drev tillige "Biografen 1-2". Han ombyggede i 1985 Kino til 2 sidenhen 4 sale med 228, 89, 73 og 70 pladser. Der blev installeret DOLBY stereo i sal 1. "Biografen 1-2" blev lukket i forbindelse med ombygningen af Kino.

 

I 1999 indgik direktøren et samarbejde med Nordisk Film om at åbne et biocenter i Kolding Storcenter og "Kino" lukkede herefter. Der er i dag blandt andet bingohal i lokalerne.

 

Det er nu alene Nordisk Film som driver biograferne og de har ombygget/opgraderet alle salene med re-cliners.

 

 

Afventer billede. Dette er genereret af AI og har intet med biografen at gøre

Denne anmeldelse er fra før ombygningen:

Sal 1 er den største sal. Flot udsyn og lyd samt god benplads. Salen har 312 pladser samt væg til væg lærred i 15 meters bredde. Lyd: DIGITAL 7.1. Salen er endvidere udstyret med fortæppe og handicappladser. Alt i alt en meget behagelig sal.

Karakter: Sal 1 * * * * *

 

Afventer opdatering...