Til forsiden
Udskriv

Anmeldelse af Scala 1,2,3,4 - Svendborg

 

 

Scala i 1955 ved åbningen

 

 

(privat ejet) Tlf. 6221 3000. Scala er en del af Fokus Biograferne. Biografen åbnede i 1955 og kunne vise 4-kanals CinemaScope film fra starten på et 11,5 meter bredt lærred. Åbningsfilmen var den danske "På tro og love" udlejet af Nordisk Film. Biografen var udstyret med små 600 pladser. På bagvæggen var en frise anbragt som forestillede Fyn med småøer.
 

Scala - den oprindelige sal 

 

Scala - udvidelsen mod gaden i 1977 med sal 2 og 3

I 1963 blev biografen udstyret med 70mm maskiner og lærredet udvidet til 15 meter, således at Svendborg også kunne nyde godt af de flotte 70mm film i det rigtige format. Første film var "Spartacus" i april måned. I august 1967 blev vist "The Sound of Music" i 70mm. Udvidet i 1970'erne med to små sale ud mod gaden, hver med 95 pladser. Man inddrog blandt andet lidt af biografsalen til foyer. En fornuftig disposition uden at "ødelægge" den oprindelige sal. Omkring 2000 blev Scala udvidet med en sal 4 som kom til at ligge bag den oprindelige sal. En flot moderne sal som var konceptet for en ombygning for hele komplekset.

 

 

Den nuværende facade på Scala Biograferne. Foto Scala 1-2-3-4 Svendborg

 

Foyeren blev samtidig ombygget/udbygget. Sal 2 og 3 blev lukket og slået sammen til én sal og den forreste del af den oprindelige sal inddraget til sal 3 med 83 pladser i forbindelse med renoveringen af den oprindelige sal. I dag (2004) er der 4 sale fra 260 til 83 pladser. Der har været tale om en udvidelse med en ekstra sal og biografen fik i den forbindelse lov til at nedrive nabobygningen (Badstuen) af kommunen. Grundet Corona er dette ikke blevet aktuelt.
 

Scala 1-2-3-4 - salsplaner 

 

Sal 2 er den største sal og er den oprindelige sal. Den forreste (og smalleste) del er, som tidligere nævnt, inddraget til sal 3. Der er blevet plads til 10 rækker med god benplads og et lærred på 13,5 meter i CinemaScope. Der er meget stor hældning på salen hvilket gør at man ikke har problemer med at se lærredet. Der er desværre ikke ofret penge på et fortæppe, hvilket ville have pyntet gevaldigt. Lyd: DTS ES, Dolby DIGITAL EX. Billede: WS 1,66 og 1,85 samt CS.
 
Karakter sal 2: * * * *