Dette er historien om Palladium (1938-1977 og 1979-2010).

 

 

Palladium åbnede i januar 1938 med filmen "Tre Smarte Piger" med Deanna Durbin og lukkede 6. juni 2010 med 4 flotte piger i "Sex and the City 2".

 

Det var Palladium Film som selv opførte biografen på lejet grund, idet Industriforeningen ejede grunden. Biografbevillingen, var en såkaldt produktionsbevilling, som blev givet til filmselskaber. De forpligtede sig samtidig til en årlig filmproduktion. Man kunne så passende sætte egne film op i egen biograf. Derudover sparede man den såkaldte "forlystelsesskat".

 

Christiani og Nielsen var hovedentreprenør og for første gang i Danmark brugte man svejsning til tagkonstruktionen i stedet for nitning. Biografen blev bygget på rekordtid, man byggede biografen næsten samtidig med nedrivningen af den gamle industribygning. Byggeriet løb op i 1,6 mio kroner, hvilket var mange penge i 1938. Så havde man til gengæld også fået en luksusbiograf.

 

 

 

De første kinomaskiner var af mærket Ernemann fra Zeiss Ikon. Biografen havde plads til ca. 1.400 tilskuere med bl.a. separate loger i kongeblå velour. Der var 2 indgange til salen - benævnt "A" og "B" - hvor loge- og sofapladser var placeret. Stolene blev leveret af Fritz Hansen. Det var en på alle måder elegant biograf. Der var hele 3 fortæpper. Mest kendt er biografen nok for sit Wurlitzerorgel, som kom op af gulvet. Se salsplan her.

 

 

Se film om bygningen af biografen via dette link:

https://www.danmarkpaafilm.dk/klip/opfoerelsen-af-palladium-biografen

 

Palladium - foyer og proscenium. Fotos fra Det Danske filminstitut

I foyeren på vej op ad den brede trappe til øvre foyer og selve salen havde Svend Johansen malet et stort festligt maleri i lakfarve og bladguld (samme kendte teatermaler malede senere i 1938 det store billede til Bio Lyngbys foyer forestillende direktøren Leo Hansen og Knud Rasmussen). Der var endvidere børnepasning og restaurant-/natklub i foyeren. Biografen var tiltænkt som en miniudgave af "Radio City Music Hall" i New York.

 

Indvielsen af biografen var en rigtig københavner-begivenhed og kinoorglet var meget populært. Danmarks første farvefilm - en turistfilm - blev vist denne aften.

 

 

I 1954 blev der installeret WideScreen og i 1955 fik biografen CinemaScope - der er desværre ingen information om lærredets størrelse, men det må have været mindre end den senere ombygning til 70mm.

  

I august 1960 lukkede biografen kortvarigt for at bygge om til 70mm forevisning med Phillips DP70 maskiner (disse er i dag installeret i Malling Bio - se andetsteds på disse sider). Palladiums første 70mm film var "Can Can". Senere viste man bl.a. også "Playtime" i 70mm hvor Jaques Tati besøgte  biografen til galla-premieren den 19. februar 1969. Tronfølgerparret overværede også denne forestilling.

 

 

Biografens kinoorgel blev nedtaget i forbindelse med 70mm installationen, da orgelpiberne i højre side af prosceniet sad i vejen for udvidelsen af lærredet. Der blev opsat et lettere buet lærred, formentlig med en max. bredde på 12 meter. En anden kilde har dog oplyst, at lærredet var 18 x 8 meter, hvilket ville have været Københavns på daværende tidspunkt tredjestørste 70mm lærred. Biografen var slet ikke bygget til "bredfilm" idet den var optimeret til normalformatet i forholdet 4:3.

 

2. juledag 1972 havde biografen sam-premiere med 3 Falke Bio på "The Godfather" - filmen blev en kæmpesucces.

 

I 1973 blev biografen renoveret og der kom nye kinomaskiner - italienske Victoria 8, men uden magnetlyd og derfor blev der heller ikke vist flere 70mm film i biografen. De nye maskiner var angiveligt anskaffet fordi man så kunne automatisere dem, det var ikke muligt med DP70 maskinerne. Der blev tillige opsat et nyt 10 meter bredt lærred.

 

Desværre lukkede det oprindelige Palladium i 1977 da bygningen skulle nedrives og et helt nyt Industriens Hus skulle opføres på grunden.

 

 

Det nye Palladium lå hvor det oprindelige lå - og åbnede i august 1979 som en del af den nye Industriens Hus med tre biografer i kælderen. Farvevalget i de nye sale bar præg af, at biograferne blev bygget i 1970'erne - med farverne brunt, grønt og orange. Nordisk film valgte heldigvis senere at opgradere hele biografen til noget der lignede Imperial-standard (anno 1998) og biografen fremstod efter renoveringen meget fornem. Som det fremgår af billederne nedenfor, var der ligheder mellem trapperne fra den gamle og nye biograf. Forskellen var dog at i det gamle Palladium gik man op ad trappen til salen. I det nye Palladium gik man ned ad trappen for at komme til foyeren som var i flere plan og videre til salene.

 

I starten var det stadig Palladium Film A/S som drev biografen, men efter nogle år var der samdrift med Nordisk Film, som endte med at købe biografen.

 

De gamle Victoria 8 kinomaskiner blev geninstalleret i sal 1 og sal 2 og 3 fik nye Victoria 5 kinomaskiner. I september 1979 kom der DOLBY stereo i den store sal til premieren på "Manitou".

 

 

Biografen var under ombygning i sommeren 2005 og genåbnede den 26.08.2005 med nyt navn. Biografen hed nu METROPOL, idet Nordisk Film ikke længere måtte benytte Palladium navnet. Biografen var planlagt til at lukke midlertidigt i 2010 i forbindelse med renoveringen af Industriens Hus, men Nordisk Film lukkede biografen endegyldigt den 6. juni 2010, da man regnede med at miste publikum i de 2 år ombygningen/lukningen ville vare. En trist nyhed! 

 

 

 

Sal 1 er den største sal, flot ombygget med nu 404 pladser, bageste række med dobbeltsæder. Oprindelig havde denne sal en bred trappe ned midt gennem salen og beslaglagde dermed de bedste "pladser". Denne trappe er væk og erstattet med sidegange og dermed er der nu rigtige pladser i midten af salen. Der er godt udsyn samt god benplads. Salen er udstyret med fortæppe. Lyd: DTS, DOLBY DIGITAL.

 

Sal 2, flot ombygget med nu 190 pladser og dobbeltsæder på bageste række. Endvidere kørestolspladser. Lyd: DTS, DOLBY DIGITAL.

 

Karakter: Sal 1 * * * * *, Sal 2 * * * * 

 

 

 

 

 

 

   

 

 

Diverse annoncer fra 1970'ere - "Den Runde Ridder" var sidste film i den gamle sal med slut 30.12.1976