Anmeldelse af Kerteminde Kino
Kerteminde Kino blev i 1995 købt af kommunen og undgik dermed at lide biografdøden. Biografen blev stillet til rådighed for foreningen Kerteminde Kino, som har drevet den som biograf lige siden.
Biografen er fuldt moderniseret og har tillige café i foyeren. Der er stemning og atmosfære i både foyer - hvor en gammel kinomaskine er udstillet samt i selve salen.
Selve biografsalen har amfitralsk opbygning og god benplads med 14 rækker, hvor 7. række er "sofarække" og 14. række er udstyret med 2-personers "love-seats". Lærredet er 7 x 3 meter i CinemaScope og lyden er DOLBY digital. Salen har tillige et fortæppe som rent faktisk benyttes.
Opsummering:
Billede: digital WS og CS, lærred max. 7 meter
Lyd: digital 5.1
Karakter: * * * *