Dette er historien om Bio Lyngby (1938-1999).

 

Biografen åbnede i september 1938 og lukkede 10. maj 1999 efter næsten 61 år i familien Leo-Hansens eje. Familien havde indtil 1990'erne hus på Vintappervej og havde fiskeretten til Vintappersøen. Omkring 1960 var det dog slut med fiskeriet idet "Lyngby Omfartsvej" var blevet bygget og byggeaffaldet fra blandt andet den fine gamle stationsbygning i Kgs. Lyngby blev brugt som dæmning. Søen forsvandt nærmest i den forbindelse.

 

I mange år leverede haven juletræer til biografen, som hvert år i december pyntede på hver side af prosceniet og senere også i de 2 små sale.

 

 

Biografen blev placeret på Jernbanevej 8 A lige ved siden af det daværende Hotel Rustenborg og hvor det gamle "Biograf Theater" havde ligget. Det blev opført i 1908 og havde en tempellignende facade. Efter lukningen i 1929 var der en overgang beboelse og butik inden den gamle biografbygning blev nedrevet.

 

 

Bio havde indtil lukningen 30 parkeringspladser som var reserveret til biografpublikummet på grunden hvor "Hotel Rustenborg" tidligere lå. Dette var aftalt på en tinglyst servitut da grunden hvor biografen blev opført blev udstykket fra hotellet. Hotellet blev revet ned i 1960 og erstattet med et kompleks med ejerlejligheder og detailhandel ud til Jernbanevej - kaldet "Rustenborg". Efter biografens lukning blev der ballade mellem ejerforeningen, kommunen og de nye ejere af biografbygningen om netop de 30 parkeringspladser. Ejerforeningen mente de kun kunne benyttes såfremt der var biograf og ikke andre formål. Foreningen tabte sagen i Lyngby Ret, men påklagede den til Østre Landsret. Resultatet kendes ikke!

 

 

De første år hed biografen "Lyngby Bio", men skiftede navn 28. maj 1943 til Bio Lyngby, blandt andet for at komme før "Kino Lyngby" i biografannoncerne. Da biografen åbnede havde den én sal med først 533 pladser sidenhen 550 pladser for ikke at have flere end Kino Lyngby. Dog blev dette senere forøget til 598 pladser. Der var 2 indgange til salen fra foyeren og 25 rækker efter tilføjelse af de sidste 48 pladser. Sofarækken skiftede i den forbindelse nummer fra række 15 til række 16. I 1978/79 blev biografen ombygget til 3 sale. 

 

 

Stolene blev leveret af firmaet C.B. Hansen og var specialdesignet til biografen. De var i grøn velour og 58 cm brede, hvilket var luksus efter datidens standard. Da Nørreport Bio på et senere tidspunkt fik tilsvarende stole kørte der en retssag om ophavsretten til stolene. Kunstneren mente der var tale om et enkelt værk som ikke måtte kopieres. Nørreport Bio fik dog sine stole til sidst.

  

Biografen åbnede med danmarkspremiere på "Bag Stockholms Kulisser". Hele forsiden af Lyngby-Taarbæk Bladet var en annonce for biografen. Denne forside indgik i 1998 i jubilæumspjecen for biografen som var sponseret af Det Grønne Område (Lyngby-Taarbæk Bladet).

 

Indvielsen skete blandt andet i overværelse af statsminister Th. Stauning og justitsminister K. K. Steinke. Direktør Leo Hansen var hver aften at finde i foyeren, hvor han "minglede" med aftenens gæster.

 

Åbningsfilmen og uddrag fra åbningspjecen (hele pjecen kan ses længere nede på siden)

 

Biografen var tegnet af Lyngbyarkitekterne Arne Poulsen og Knud Friderichen og der blev brugt lokale håndværkere til at bygge biografen.

 

Da direktør Leo Hansen så de første tegninger til biografen, skal han tilsyneladende have udtalt - "hvorledes tænker De man skal komme op på 1. sal?" - arkitekterne havde ikke indtegnet trapperne - om det var en fejl eller hvorledes vides ikke.

 

Trapper kom der dog - en direktørtrappe og en operatørtrappe. Operatørtrappen gik ude fra og op, idet man skulle tage højde for brandfaren ved de brandbare film den gang. Direktørtrappen derimod, havde opgang fra foyeren i venstre side når man stod med ansigtet vendt mod salen.

  

På første sal kom man op til en repos med indgang til en lille garderobe, direktørens kontor/stue samt en loge hvorfra man kunne se film. Der var 4-6 løse stole i logen med samme betræk som stolene i salen. Den del af Kongefamilien som boede på Sorgenfri Slot, benyttede tit logen når de så film i Bio.

 

I modsatte side kom man ligeledes op til en repos med indgang til operatørrum, teknikrum, lagerrum og inspektørkontoret.

 

Operatørrummet var udstyret med 2 stk. 35mm kinomaskiner og 1 stk. 16mm kinomaskine, alle fra AEG-klangfilm.

 

 

Biografen var udstyret med et "box-office" under en baldakin i bedste amerikanske stil. På baldakinen var biografens navn anbragt med store bogstaver og med neonlys. Omkring 1985 var der dog ikke meget virksomt neon tilbage. Bogstaverne blev malet røde og forsynet med flere 500W spots i stedet. Hele facaden blev oplyst af 7 x 500W - så der var kun tændt lys når det var højst nødvendigt.  

 

 

Biografen var i funkis stil og facaden var delvist beklædt med fliser, hvilket i 1980'erne afstedkom en bemærkning fra filmudlejningsselskabet UIP om ikke snart den "Nørreport Stations beklædning" kunne fjernes. Den var dog en del af biografens identitet og forblev på plads frem til lukningen og nedrivningen af forhuset.

 

I biografens facade var i hver side en butik, til højre en slikbutik og til venstre en tobaksforretning. Begge havde tillige salgsluger som vendte ind mod biografens foyer, således at man kunne betjene biografpublikummet om aftenen. I 1938 var det stadig tilladt at ryge i en biograf !

 

Bio Lyngby før ombygningen i 1978  - bemærk logen på bagvæggen til højre (foto: Bio Lyngby/Ib Augustinus Jensen)

 

Biografsalen.

Fra indgangsdørene gik man skråt ud mod sidevæggene indtil man kom til sofarækken. Herefter var der en sidegang i hver side af salen ned mod lærredet og 1. række. Salen var ca. 30 meter lang, 23 meter bred bagtil og 15 meter ved lærredet. Der var 5 udgangsdøre i venstre side af biografen. Hvorfor der ikke var anbragt døre i højre side, er uvist, idet der også her var rigeligt med flugtvejsareal. Først efter ombygningen i 1978 kom der en enkelt dør i højre side som var udgang fra den mindste af de nye sale.

 

Selve salen var udsmykket med motiver fra det arktiske; en kajak, sneharer, isbjørne mv. af kunstner, skulptør og billedhugger Anker Hoffmann (1904-1985) - som også var ophavsmand til granitbrønden med to store kvindefigurer der sidder med ryggen mod hinanden. Den blev opstillet i 1960 foran Frederiksberg rådhus. I biografens foyer var et stort maleri på 7 x 2 meter som forestillede direktør Leo Hansen og Knud Rasmussen som betragtede solopgangen i Grønland, malet af den kendte teatermaler Svend Johansen (1890-1970). På bagvæggen i salen havde han tillige malet et ”futuristisk” maleri hvori åbningerne til operatørrummet forsvandt. Dette blev senere malet over. Svend Johansen malede i øvrigt tidligere i 1938 det store lak/guldmaleri som prydede foyeren i den nye Palladium biograf på Vesterbrogade i København. På gulvet i foyeren var der lagt grønlandsk marmor.

 

Leo Hansen (1888-1962) startede sin karriere i 1905 som piccolo mv. i Vimmelskaftets Biograf. Han begyndte dog snart at filme både reportage- og kortfilm. Højdepunktet i karrieren som filmfotograf var nok arbejdet med at filme 5. Thule ekspedition (1921-1923) med Knud Rasmussen. Det krævede 

en stor indsats under meget vanskelige forhold. Det var Leo Hansens bedrifter som filmfotograf, som gav ham bevillingen til Bio Lyngby.

 

Leo Hansen leverede i øvrigt i mange år ugerevyer/nyheder til biografen, som han selv havde optaget. Andre biografer, herunder også Kino Lyngby, viste typisk ugerevyer fra Politiken. Leo Hansen filmede også flere spillefilm og tillige ”Med Leo Hansen paa Østgrønland” (1936), som i øvrigt blev absolut sidste film som blev vist i Bio Lyngby i 1999. Familien Leo-Hansen donerede efterfølgende filmen til Det Danske Filminstitut.

 

Ved prosceniet/lærredet var der indirekte belysning fra et antal skærme på begge sider af lærredet. I åbningspjecen stod det således beskrevet ”Siderne omkring Scenen, lyser som Sølvermor i Maaneskin”.

 

Biografen fik ved åbningen megen ros for sin indretning og fremragende akustik.

 

Se "Med hundeslæde gennem Alaska" med Knud Rasmussen, optaget af Leo Hansen i 1927 via dette link:

 

 

Det var en meget hierakisk personaleorganisation som var i biografen fra starten i 1938. Foruden direktøren var der ansat en inspektør, overkontrollør, kontrollører, piccoloer, overbilletdame, billetdamer, chefoperatør og operatører. I starten var der altid 2 operatører på arbejde af gangen. Biografen fortsatte med at have direktør og inspektør frem til lukningen, hvorimod de andre personalegrupper blev lidt mere flydende.

 

Efter Leo Hansens død i 1962 fortsatte hustruen Madeleine Leo-Hansen (1922-2011) som direktør. Fra 1980'erne og frem til lukningen i 1999, blev hun tillige sekunderet af deres fælles søn Peder Leo-Hansen (1951-2022).

 

 

 

 

Biografens første inspektør hed Finn Patik. Han kom senere til Ankerstjerne og blev afløst af Heinrich Christensen som var inspektør i 25 år. Han fik derefter i 1964 bevillingen til at drive Virum Bio videre efter direktør Gudmund Høyers død. Den 3. og sidste inspektør på fuld tid var Niels Rassow, som desværre døde i 1983. Rassow havde været direktør i Skovshoved Bio indtil 1964, hvor taget på biografen kollapsede og biografen måtte lukke. De sidste år af biografens levetid var det undertegnede som på deltid fungerede som inspektør. Jeg fejrede 10-års jubilæum i 1992 samtidig med direktørens 70-års fødselsdag.

 

 

I de første mange år blev piccoloernes negle tjekket før dagens første forestilling og uniformerne børstet af - så alt var i orden til publikum. Med tiden røg uniformerne, men fra ca. 1983 og frem til lukningen i 1999 havde personalet enten en sweatshirt, t-shirt eller skjorte på med biografens logo.

 

I operatørrummet var der utrolig meget plads og et ekstra rum bag kinomaskinerne, men i starten måtte operatørerne ikke lave mad eller te/kaffe. Dette blev dog ændret i 1960'erne da Madeleine Leo-Hansen blev direktør. Som nævnt var der 2 operatører på job samtidig. Dette blandt andet af hensyn til brandfaren, idet film tidligere var meget brandbare. Gik der ild i en filmspole kunne den nogen gange genantænde selvom den havde været nedsænket i vand. Af samme årsag var operatørrummet en brandcelle for sig selv. I takt med teknikken blev bedre og filmen ikke længere var brandbar, gik man over til kun at have een operatør på arbejde af gangen. Selv efter ombygningen til 3 sale i 1978/79 var der kun een operatør på arbejde.

 

Film ankom til biografen i akter af ca 20 min varighed og derfor skulle man benytte 2 kinomaskiner til at vise film på. Man "blændede" over fra den ene maskine til den anden ved hjælp af små markeringer i billedets øverste højre hjørne. Med tiden kom der spoler med 1 times film og man kunne splejse disse sammen til én lang filmstrimmel som kunne afvikles på kun 1 kinomaskine. De 2 små sale (fra 1979) havde hver kun 1 kinomaskine og i 1990'erne fik sal X (se afsnit om ombygningen) tillige "spoletårn".

 

Ved 70mm kørsel foregik alt manuelt med spoleskift hvert 20. minut. Efter reklamer og trailere skulle den ene kinomaskine endvidere omstilles fra 35mm til 70mm kørsel. Man havde maksimalt 20 minutter til denne øvelse samt til at få lagt filmen korrekt i. Når man så samtidig afviklede den samme film (interlock) i de 2 små sale gav det lidt ekstra sved på panden, idet disse 2 kinomaskiner skulle køre synkront og filmen "hang" i luften fra den ene side af operatørrummet til den anden.

 

Da Danmark blev besat den 9. april 1940 spillede Lyngby Bio "Luftens Amazoner/Tail Spin" kl. 19.10 og 21.10, men i løbet af krigen blev 2 aftenforestillinger umuliggjort. I september 1943 valgte Bio og Kino at spille kl. 17.30 og 19.10. I november 1943 blev der kun afviklet 1 tidlig aftenforestilling, idet forestillingen skulle være slut inden kl. 21 grundet udgangsforbud.

 

Under krigen havde modstandsbevægelsen våbendepot på loftet af biografen. I billetkontoret var en ringeklokke monteret, så hvis tyskerne kom forbi kunne man advare om "besøget".

 

Da Danmark blev befriet i maj 1945 spillede Bio "Den hellige Kris" og kun kl. 19.10. 2. juledag 1945 var der stadig ingen forestilling kl. 21.10 - men man spillede "Dig skal det være/Sun Valley serenade" kl. 16-18.15-20.15. Først primo 1946 returnerede de sædvanlige spilletider kl. 19.10 og 21.10.

 

 

Biografen viste mange danske film. Der blev vist så mange "Far-til-fire" film i 1950'erne, at Leo Hansen også gik under navnet "Far til fire". Biografen havde i 60'erne og 70'erne premiere på mange danske film, blandt andet  alle "Familien Gyldenkål", "Vinterbørn" og "Slægten". Derudover blev der vist svenske, amerikanske og franske film i stor stil. Fra 1965 kom en del 70mm storfilm til. "Vinterbørn" (1978) var den sidste premiere i Bio som enkeltsals biograf og kørte i 11 uger, heraf flere uger for fulde huse (600 pladser) ! Efter lukningen af Kino Lyngby  i 1978 begyndte Bio tillige at vise "James Bond" film.

 

 

Bio Lyngby, Merry, Nora, Park, Toftegård og Vanløse Bio viste tit det samme program og fik filmene direkte efter de Københavnske premierebiografer, særligt fra SAGA biografen. Da Saga Bio for eksempel den 24.11.1967 slap "Min Søsters Børn på Bryllupsrejse" fortsatte den i ovennævnte biografer. I 1974 kom "Mig og mafiaen" til Bio Lyngby og de øvrige biografer efter at have spillet 15 uger i SAGA. Bio spillede filmen i 7 uger på 600 pladser.

 

I februar 1977 havde "Alt på et bræt" - en komedie med blandt andet Dirch Passer og Jørgen Ryg, premiere i Bio. Den havde samtidig premiere i SAGA biografen i København. Bio Lyngby spillede filmen (på 600 pladser) lige så længe som SAGA og begge biografer tog filmen af plakaten den 25. marts 1977, for derefter begge at have repremiere på tegnefilmen "Asterix og Kleopatra".

 

 

Biografen var frem til 1980 meget konservativ hvad angik spilletider. De skulle helst være så faste som muligt og der var kun eftermiddagsforestillinger lørdag og søndag. Til premieren på "Familien Gyldenkål vinder valget" i oktober 1977 (efterårsferien) - spillede Bio således kun kl 19 og 21 - hvorimod samtlige omkringliggende biografer tillige havde eftermiddagsforestillinger i den uge. Dette blev ændret i starten af 1980'erne, hvor der kom eftermiddagsforestillinger i skoleferierne. Først omkring 1992 kom der faste eftermiddagsforestillinger hele ugen.

 

  

Med danmarkspremieren på "007-Octopussy" i august 1983 viste Bio at der stadig var potentiale til indtjening. Til trods for hedebølge, var der flere udsolgte forestillinger den første spilleuge (330 pladser).  Personalet havde fået udleveret t-shirts med "Octopussy"-motiv. Hvis man trykkede på "blæksprutten" kom der en sjov lyd. Det kom der megen morskab ud af den sommer. I forbindelse med premieren på Octopussy blev der indkøbt 2 nye guldobjektiver til CinemaScope formatet, således at filmen kunne stå knivskarp. Objektiverne holdt resten af biografens levetid.

 

Successen med "Octopussy" banede vejen for flere danmarkspremierer og især distributionsselskabet UIP blev storleverandør til biografen i årene 1983-1998. I 1984 havde Bio stor succes med film som; "Never Say Never Again", "Indiana Jones og templets forbandelse", "Min farmors hus" og " Tro, håb og kærlighed". I 1985 var det blandt andet "007-A view to a kill" og "Hodja fra Pjort". Også film som "Tilbage til fremtiden", "Top Gun", "Valhalla", "Barndommens Gade", "Flamberede hjerter" og "007-The Living Daylights" var store successer.

 

Fra 1988 og 10 år frem stod premiererne nærmest i kø og biografen havde ind i mellem op til 3 danmarkspremierer i samme uge. Det udfordrede programlægningen en smule - så ind i mellem var der 3 aftenforestillinger for at få programmet til at hænge sammen - uden utilfredse filmudlejere.

 

 

 

Det blev også til en håndfuld verdenspremierer, blandt andet "Døden på Larvefødder" i februar 1987 samt "Et spørgsmål om ære" i december 1992. Til sidstnævnte blev det forsøgt at invitere personale fra den amerikanske ambassade i København, dog uden held. 

 

 

I forbindelse med  filmen "3 mand og 1 baby" afholdt Bio i marts 1988 en forpremiere i samarbejde med avisen "Det Grønne Område". Alle 330 billetter blev revet væk på ½ time da billetsalget blev frigivet ! I foyeren var der disket op med øl, vin og vand til alle forpremieregæsterne og inden filmen var der udlodning af præmier til publikum. Filmen havde officiel premiere den 25. marts i Palads, Cinema 1-8, Bio-Trio, Husum Bio, Bio Lyngby samt 11 øvrige biografer i landet.

 

 

"My Fair Lady" var en film som kom tilbage til Bio af mange omgange. Da 3 Falke Bio "slap" filmen den 30. august 1966, efter at have vist den siden 2. juledag 1964, kom den kopi til Husum Bio og den anden 70mm kopi (provinskopien  - som havde været vist i Kosmorama i Århus og formentlig også i Aalborg) til Bio med lokal premiere begge steder onsdag den 31. august 1966. Begge biografer havde en meget lang annonce i avisen den dag (formentlig en 70mm annoncekliche !) Filmen spillede 4 uger for fulde huse i begge biografer. Derefter fik Bellevue "3 Falke kopien" og "provinskopien" røg tilbage til Jylland. "My Fair Lady" kom retur 11. december 1970 hvor den spillede i 2 uger og igen 17. marts 1972 hvor den spillede i 1 uge. 28. april 1980 var den igen tilbage. I oktober 1985 havde Bio repremiere på filmen som spillede i 3 uger. Den sidste gang filmen spillede var  1 uge i december 1988 til nedsatte priser, grundet kopiens tilstand. Det fremgik ikke helt tydeligt af avisannoncerne, at det var en 70mm kopi, men tirsdag-torsdag var følgende dog nævnt "sidste chance, licensen udløber. 6 sporet stereolyd". Det var dog ikke helt korrekt, idet frontkanalerne var reduceret fra 5 til 3 kanaler i 1983 da rørforstærkeren blev opdateret, hvilket "kun" gav 4 kanaler i alt. 70mm kopien blev skrottet umiddelbart herefter og filmen har ikke siden været vist i danske biografer. Bio viste ikke filmen i en 35mm mono version på noget tidspunkt. Der kom underligt nok aldrig 35mm kopier med 4-sporet magnetlyd til denne film.

 

Til 50-års jubilæet i september 1988 blev der vist "gamle film" om eftermiddagen, hvorimod aftenprogrammet bestod af danmarkspremiere på "Coming to America" samt 2 tidligere danmarkspremierer som stadig spillede, "Rambo III" og "Crocodile Dundee II". Se hele programmet i bunden af denne side.

 

"Rain Man" med Tom Cruise og Dustin Hoffman havde premiere i marts 1989 og blev en stor succes. Filmen spillede frem til 20. juli 1989, så var der ikke plads til filmen længere. 

 

Af store successer i 90'erne kan blandt andet nævnes; "Danser med Ulve" (1991), "Den store badedag" (1991), "The bodyguard" (1993), "Jurassic Park" (1993), "Jungledyret 1 + 2" (1993/1996), "Fire bryllupper og 1 begravelse" (1994), "Forrest Gump" (1994), "Babe den kække gris" (1995), "007-Goldeneye" (1996), "Mission Impossible" (1996), "Hannibal & Jerry" (1997), "The lost world" (1997), "Min bedste vens bryllup" (1997), "007-Tomorrow Never Dies" (1997), "Saving private Ryan" (1998) og "Prinsen af Ægypten" (1998).

 

"Danser med Ulve" spillede mere end 6 måneder og var hele biografen rundt flere gange, forstået således at den havde premiere på det store lærred i sal X i maj 1991, derefter et stykke tid i de små sale inden den kom retur i august til sal X. I november fejrede filmen ½ års fødselsdag og kom til sal X for 3. gang indtil den blev pillet af programmet den 21.11.1991. I marts 1992 blev den så vist i Lyngby Teatret.

"Forrest Gump" havde danmarkspremiere den 7. oktober 1994 og blev først taget af programmet 31. august 1995. 655 forestillinger og en omsætning på ca. 1 mio kroner blev det til alene på denne film. Kopien blev så slidt, at Bio overtog kopien fra Palads i København da denne tog den af programmet.

 

Kieslowskis "3 Farver - Blå - Hvid - Rød" blev vist enkeltvist i juni 1995 og en enkelt weekend blev alle 3 film vist i forlængelse af hinanden både lørdag og søndag, med kaffe- og spisepause. Det var en stor succes, men grundet bespisningen i pauserne var billetantallet reduceret til 60 for at have ordentlig plads.

 

"Hannibal & Jerry" af Wikke & Rasmussen, havde premiere 7. februar 1997. Egentlig var filmen slet ikke premieresat i Bio, men lidt før vinterferien ringede Disney/BVI for at høre om der var plads da de havde en ledig kopi. Bio havde "kun" "Jungledyret Hugo 2", som havde haft premiere 2. juledag 1996, på programmet som børnefilm, så der blev sagt ja tak. Anmelderne var ikke specielt begejstrede for "Hannibal & Jerry", det var publikum til gengæld. Filmen blev en kæmpe succes. Grundet koncert ugen op til vinterferien var 1. række nedtaget i sal X, men der blev i den grad behov for rækken i vinterferien, så den blev genopsat i en fart.  

 

 

"Prinsen af Egypten" havde premiere 1. juledag 1998 i både en dansk og engelsk version - begge udgaver med DTS digitallyd. Filmen blev en stor succes - især den danske udgave. Filmen indspillede mere i Bio end i Scala Biograferne i København.

 

Til 60-års jubilæet 15. september 1998 blev den nyrestaurerede stumfilm fra 1927 "Med hundeslæde gennem Alaska" vist. Den var som tidligere nævnt med Knud Rasmussen og optaget af Leo Hansen. Biografen fik i den forbindelse ændret den ene kinomaskine i sal X således, at der kunne afspilles stumfilm med den rigtige hastighed (16 billeder pr. sekund i stedet for 24) og en pianist i salen sørgede for musikledsagelsen filmen igennem.

 

Den 16. september 1998 var der forpremiere på "Lånerne" til 1938 priser samt "Hestehviskeren" ligeledes som en del af jubilæet. Se hele 60-års programmet i bunden af denne side.

 

Tegning fra åbningen i 1938 med det oprindelige lærred og tilsvarende billede (fotograf ukendt)

  

Det har ikke været muligt at finde oplysning om det nøjagtige mål på lærredet fra 1938 og frem til 1955. Det antages at lærredet var ca. 5,5 x 4 meter hvilket passede til normalformatet. Fortæppet var svagt rødligt og belyst. Det vides heller ikke om det var muligt at vise Widescreen inden der kom CinemaScope.

 

 

I 1950'erne blev der endvidere kortvarigt vist 3D-film. Bio havde Storkøbenhavns premiere på "Vokskabinettet" den 14. september 1953. Kopien kom direkte fra Carlton Teatret i København, hvor den havde været vist i 16 uger. Det var den første rigtige 3D spillefilm. Bio viste filmen i 2 uger, hvorefter kopien røg videre til Merry biografen på Amager. Udover Bio Lyngby, Carlton og Merry - kunne Atlantic, Rialto og Kinopalæet også vise 3D film i Københavnsområdet.

 

Det har ikke været muligt at finde information om lukninger grundet tekniske opdateringer. Der mangler dog ikke informationer om de andre biografers opdateringer, det fremgik simpelthen af annonceringen i aviserne, f. eks. "Biografen er lukket grundet installering af Wide Screen". I 1954 og 1955 lukkede biograferne løbende for at bygge om, nogle i første omgang "kun" til WideScreen og andre  ombyggede til CinemaScope med eller uden 4-spors magnetlyd.

 

Bio Lyngbys arkitekter havde været så forudseende, at biografen var bygget så det ikke var noget problem at udvide lærredet. Der var således masser af plads i siderne og i højden til et større og bredere lærred, som det også fremgår af billedet ovenfor.

 

Biografannoncer fra 1955 - diverse CinemaScope film

 

I juli 1955 blev biografen forsynet med CinemaScope - og med filmen "Syv-Ni-Tretten" som første film mandag den 18. juli. Alt hvad der var på markedet i DK af CinemaScope film blev herefter vist. Der blev i den forbindelse installeret nye kinomaskiner fra Bauer. Det nye lærred var 12 meter bredt og lettere buet.

 

Omkring 1960/61 tog direktør Leo-Hansen og hustruen Madeleine til Paris for blandt andet at se 70mm biografer. De havde begge været imponeret af 3 Falke Bio og ville benytte lejligheden til at se andre biografer. Da de kom hjem til DK var der ingen tvivl - Bio skulle også have Todd-AO.

 

Leo-Hansen døde dog i 1962 inden 70mm anlægget blev bestilt og grundet den daværende bevillingslov, gik der et stykke tid før Madeleine Leo-Hansen fik bevilling til at drive Bio Lyngby videre. I al den tid kunne der ikke tages stilling til 70mm. Der var rigtig mange som ansøgte om bevilling til at drive biografen videre, så populært var det at drive en biograf den gang.

 

Annoncer for diverse 70mm film i perioden 1965-1970

 

I 1965 blev der endelig installeret Todd-AO. Biografen lukkede 15. april i 3 dage for ombygning efter at have vist "Den sidste Mohikaner". Første film i 70mm var "Romerrigets Fald", 2. påskedag. Dette gav et 11 meter bredt billede og gengivelse af 6-kanals magnetisk stereolyd (lærredet var som nævnt 12 meter bredt, men der er generel enighed om at 70mm formatet gav et billede på 11 meter idet lærredhøjden på 5 meter ikke gav mulighed for et bredere billede - jeg har dog efterfølgende fundet ud af, at 70mm billedet var 11,5 x 5,25 meter).  I betragtning af begivenheden var annoncen i de landsdækkende aviser ikke ret stor (se ovenfor)!

 

I forbindelse med 70mm-premieren havde direktøren og inspektør Rassow vejet filmkopien inklusiv transportkasser og det blev til 265 kg. Til sammenligning vejede en almindelig 35mm filmkopi omkring 25 kg. Billetprisen for en helaftensfilm i 1965 var 12 kr.

 

Biografen var nr. 26 ud af Danmarks på daværende tidspunkt 430 biografer som fik 70mm udstyr eller med andre ord den 9. biograf med Todd-AO anlæg ud af de 53 biografer der var i hovedstadsområdet. Kinomaskinerne fra 1955 blev udskiftet med 2 nye italienske Victoria 8 til 35/70mm film.

 

 

Biografen kørte herefter stort set alt hvad der kom til Danmark i 70mm og man kunne få fingre i. 2. juledag 1973 havde man sågar enepremiere på en 70mm film - "Tchaikovsky hans liv og musik". Det var dog ikke  en 70mm kopi som kom til Danmark, men det vides den blev vist i London i 70mm. Bio viste filmen i 35mm CinemaScope og formentlig mono.

 

 

Der var rift om de 1-2 kopier af 70mm film som var i omløb i DK og Atlantic og Bellevue "vandt" tit det kapløb foran Bio. Det er egentlig imponerende der ikke kom flere kopier af hver film til Danmark, når man tænker på hvor mange penge biograferne havde ofret på 70mm anlæg. Selvfølgelig var kopierne også ret dyre, så det er jo nok en del af forklaringen.

 

"Disse prægtige mænd i deres flyvende maskiner..." kom til Lyngby 2. juledag 1965 - 5 uger efter Imperial Bio havde taget filmen af plakaten. Filmen spillede i 3 uger, dog muligvis i 35mm idet 70mm kopien formentlig har været i Århus i hele perioden. Bio var "først" med "My Fair Lady" og "Panserslaget ved Ardennerne" som kom til Lyngby direkte efter 3 Falke henholdsvis Kinopalæet i 1966.  "Kanonbåden San Pablo" kom til Bio den 5. maj 1967 direkte efter Imperial Bio. "Sound of Music" havde storkøbenhavnspremiere den 14. august 1967 i Bio og Husum Bio efter den kun havde været vist i Imperial og 3 Falke. Husum Bio fik kopien fra København og Bio fik provinskopien som kom fra Svendborg. Filmen spillede begge steder i 3 uger for fulde huse. Derefter fortsatte Københavnerkopien til Atlantic Bio på Christianshavn og provinskopien røg retur. Bio fik tillige "Bibelen... i begyndelsen" i september 1967 som første biograf i københavnsområdet efter 3 Falke havde taget den af programmet i maj måned.

 

Omkring midten af 70'erne blev de 2 Victoria 8 maskiner  i operatørrummet automatiseret. De kunne nu selv blænde over fra den ene maskine til den anden og selv skifte format. De kunne startes fra den ene indgang til salen, således at operatøren kunne billettere ved den ene dør om nødvendigt. Ved kørsel med 70mm film foregik alt dog stadig manuelt  - som tidligere nævnt - med spoleskift ca. hvert 20. minut.

 

 

I 1978/79 blev biografen desværre bygget om til 3 sale som så mange andre biografer. Sidste film på 600 pladser var "Mission Capricorn 1" med sidste spilledag 20. november 1978. Efter min mening var det ikke en ubetinget god ombygning, men nok mere en nødvendighed. Biografen fik 21 års levetid efter ombygningen, hvor alternativet kunne have været en lukning allerede i slutningen af 1970'erne.

 

Biografen bestod herefter af sal X med 330 pladser fordelt på 15 rækker samt lærredet fra før (dog helt nyt), sal Y med 101 pladser fordelt på 7 rækker samt sal Z med 77 pladser og ligeledes med 7 rækker. De små sale havde lærreder på max. 5,5-6m i bredden. De små sale fik hver en italiensk Victoria 5 kinomaskine med spoletårn. Salene fik forskellige farver. I den store sal bevarede man udsmykningen fra den gamle sal, med sneharer og isbjørne mv.

 

Man havde beholdt 2/3 af den oprindelige sal (sal X ) og satte en væg op bag sofarækken (daværende 16. række). Der blev etableret en mellemgang fra foyeren og ind til de 3 sale. Gangen var forskudt for midten af bygningen, således at de 2 små sale fik forskellige bredde/størrelse. Oven på mellemgangen blev etableret en skakt hvorigennem billedet til sal X blev projekteret. I sal Y var en del af skakten synlig og begrænsede lærredbredden (se billede nedenfor).

 

 

Det var en, fra et operatørsynspunkt, genial løsning, idet alle 3 operatørrum lå på 1. salen i forlængelse af hinanden. Det gjorde dog at lærredet var anbragt lidt højt i de små sale. Til gengæld gav det et pænt og skrapt billede, modsat de københavnske biografer (Alexandra, ABCinema, Cinema 1-8 og Palads) som havde spejlprojektion gennem loftet i nogle af deres små sale. En anden god ting ved netop denne løsning var, at de små sale ikke stødte op til hinanden, således som ved mange andre ombygninger, for eksempel Folketeatret i Aarhus efter ombygningen i 1977 (hvor lyden fra de andre sale var meget tydelig).

 

 

Sal Y blev grøn med PH-lamper på væggene og sal Z blev rød ligeledes med PH-lamper på væggene. Da man i 1988 ombetrak og renoverede alle stole i de 3 sale, fik disse tillige farver efter salene. Stolene i sal X blev i den forbindelse blå i stedet for grønne som var den oprindelige farve.

 

Bio åbnede af 2 omgange efter ombygningen. I december 1978 kunne der igen køres film i den store sal (sal X) og man åbnede med en 007-kavalkade. Den 9. februar 1979 var de 2 små sale klar til åbning og der blev spillet følgende film i de 3 sale: "Himlen må vente", "Den mand er farlig" og "Saturday Night Fever".

  

Indtil ombygningen i 1978 var CinemaScope billedet det bredeste med 12 meter. Efter ombygningen kunne billedet i sal X, ikke blive bredere end 70mm formatet (11,5 x 5,25 meter), idet den tragt som var bygget fra det oprindelige operatørrum og ud til salen var beregnet ud fra 70mm billedet!

 

Sal X - afmasket til WideScreen 1,85 lig 9,7 x 5,25 meter samt et udsnit af udsmykningen

 

Idet billedestørrelsen således ikke kunne blive bredere end 11,5 meter var billedet i CinemaScope derfor fra 1978 lidt lavere end de maksimale 5,25 meter. Det var det samme som gjorde sig gældende i Imperial Bio. Der var CinemaScope billedet også lavere end 70mm billedet. Når Imperial tidligere viste en film i CinemaScope, var WideScreen billedet til reklamer og trailers ligeledes lidt lavere for ikke at skilte med forskellen.

 

 

Se salsoversigt før ombygning her og salsoversigt efter ombygning her. Snittegning kan ses her.

 

Til trods for ombygningen fortsatte biografen med at vise film i 70mm i den store sal. I 1979 efter ombygningen af sal X, viste man således; "Ben-Hur", "Dr. Zivago", "Kellys Helte", "Ørneborgen" og "Jordskælv" alle i 70mm.

 

Biografen har altid gjort meget ud af at være med rent teknisk når økonomien tillod det og har da også været én af de få danske biografer efter 1980 som har holdt fanen højt og vist 70mm film når det var muligt - faktisk helt frem til 1994 var anlægget køreklart.

 

Samkørsel mellem sal Y og Z. 

I 1983 blev der etableret såkaldt "interlock" mellem de 2 små sale, hvilket betød at man med een filmkopi kunne vise den samme film i begge sale, med 43 sekunders forskydning. Første film som blev vist på denne måde var "Never Say Never Again" med Sean Connery.

 

Man kunne således få 178 pladser til samme film, fordelt i de 2 små sale. Denne løsning blev anvendt meget de følgende år.

 

Biografen var ikke helt tilfreds med konkurrencesituationen. Alle de omkringliggende biografer (Lyngby Teatret, Gentofte Kino, Gladsaxe Bio og Reprise Teatret) var enten kommunalt ejet eller fik kommunalt tilskud. Kommunen blev derfor indklaget til konkurrencemyndighederne, idet Bio ikke mente de 2 biografer i kommunen havde samme vilkår. Myndighederne mente til gengæld, at idet kommunen kunne disponere over den store sal i Lyngby Teatret til teater et antal dage om året stod dette mål med den støtte kommunen ydede.

 

Bio fik til gengæld et lån af kommunen på 389.000 kr. Pengene blev brugt til en tiltrængt renovering/ompolstring af de 508 stole/sofaer i salene. Der kom helt nye toiletter og foyeren blev malet. Det var således en ganske nyopfrisket biograf som kunne holde 50-års jubilæum i september 1988. Kommunen havde "pant" i stolene som sikkerhed for lånet og sidst i 1999 hentede kommunens ungdomsskole 150 stole samt lærredet fra sal X fra biografen.

 

Bio viste 70mm film fra april 1965 og til januar 1981 med "Kellys Helte" som foreløbig sidste film. Rørforstærkeren fra 1965 var blevet lidt "træt" i starten af 1980'erne og i 1982 var det kun center- og effektkanalen som virkede ordentligt.

 

Bio Lyngby kørte de sidste nye 70mm film umiddelbart efter Imperial. Således blev "Brainstorm" (1984) og "2010 - den anden rumrejse" (1985) vist i Lyngby i 70mm kun få uger efter premieren. "Mit Afrika" (1986) kom aldrig til Bio Lyngby i 70mm, idet ABCinema sal A desværre mente at have potentiale til at vise 70mm film og overtog kopien fra Imperial efter 250 dage - det viste sig at være en fejldisposition. For at vise filmen mens der stadig var penge i den kørte Bio Lyngby, til stor ærgrelse for både biografen selv og ikke mindst en del publikummer, derfor en almindelig 35mm version af "Mit Afrika". "Mit Afrika" kom aldrig senere til Lyngby i 70mm, hverken i Bio eller Lyngby Teatret.

 

Bio viste "Mit Afrika" kl. 13, 16.30 og 20.30 i 7 uger fra 17. oktober 1986 og havde storkøbenhavnspremiere på filmen sammen med Husum Bio og Gentofte Kino. Ingen andre biografer fik lov til at vise filmen i Københavnsområdet før ca. 240 dage efter premieren i Imperial Bio.

 

 

 

 

 

 

Fra åbningen i 1938 og frem til 1988, var indretningen af foyeren meget stringent. Som det ses på det ene billede ovenfor var der ikke mange siddepladser i foyeren. Kun mellem de 2 indgangsdøre under det store maleri var der en lang "sofa". Omvendt var der tit 600 mennesker i foyeren blandt andet i pausen ved en helaftensfilm, det krævede en del plads. Foyeren var 20 meter lang og 6 meter bred.

 

I 1973 blev der lagt tæppe på det meste af foyeren og anskaffet "ungt møblement" som det hed. Der blev tillige opstillet en automat til kolde drikke.

 

I 1988 blev der indkøbt cafeborde og -stole samt en sofagruppe i forbindelse med opfriskning og maling af foyeren. Tæppet blev samtidigt fjernet. Der blev etableret en egentlig cafe i 1992/93, hvor den ene ende af foyeren blev ombygget med kombineret bar/billetsalg. Inden da blev den "gamle" slikbutik benyttet som "Minibar" mv. idet Bio havde inddraget dette lejemål og åbnet det helt op ind til foyeren. I 1990'erne indgik Bio et samarbejde med Deep Pan pizzariet lige over for biografen. Man kunne således bestille et antal udvalgte pizzaer i cafeen som så blev leveret små 15 minutter efter.

 

 

Indtil cafeens etablering blev der billetteret ved den ene indgangsdør til foyeren og mellem forestillingerne var der ikke adgang udefra til foyeren. Dette blev ændret således at billetteringen blev flyttet til døren ind til de 3 sale med indgang ca. 10 minutter før forestillingens start. Der var således adgang til biografen fra ½ time før første forestilling og indtil ½ time efter sidste forestilling. Nogle weekends var cafeen åben også efter sidste forestilling.

 

I 1993 fik biografen EDB-billetsalg. Der blev opstillet 1 computer i caféen. Den kunne dog ikke følge med efterspørgslen, så derfor blev der etableret et IT-netværk med 2 arbejdsstationer i baren/caféen, 1 i det gamle billetsalg samt 1 på 1. sal, så man der kunne tage imod billetbestillinger når det var nødvendigt.

 

Efter tobaksbutikken lukkede, blev der blandt andet depot for Bladkompagniet og de sidste år var der frisørsalon. Lokalet blev aldrig inddraget i foyeren.

 

I slutningen af 1970'erne blev DOLBY stereo introduceret i de danske Biografer. I København var det blandt andet Dagmar teatret ("Hair" 1979) og "de 3 store ned ad Gammel Kongevej" - Imperial Bio - Kinopalæet og 3 Falke Bio. I Århus fik Biografen installeret DOLBY stereo til premieren på Milos Formans "Hair" i 1979. Folketeatret i Århus fik "Sparkjær stereo" i 1985 og efterfølgende DOLBY i 1987 i den store sal. Det var efterhånden gået op for branchen at man ikke kunne blive ved med at afspille film i mono, idet der kom færre og færre film med stereofonisk magnetlyd til DK.

 

Bio spillede flere film i 1980'erne i sal X med stereofonisk magnetlyd (ca. 10 styk), men resten af programmet blev afviklet i mono. Det blev således også her mere og mere tydeligt at lyden måtte opgraderes, således at der også kunne afspilles film med optisk stereolyd (DOLBY).

 

I juli 1989 blev rørforstærkeren fra 1965 "pensioneret" og frem til juni 1994, blev lyden i sal X leveret af et 4-kanals Pioner anlæg i stedet, hvor kanalseparationen ved optisk lyd ikke var helt optimal. Den magnetiske lyd kørte fint - dog i 4 kanaler og ikke 6, idet kanalerne venstre/halvvenstre og højre/halvhøjre som tidligere nævnt var koblet sammen. Dette blev i øvrigt gjort i rigtig mange andre biografer, hvor lærredet ikke var voldsomt stort/bredt. Sal Z fik stereolyd uden surround og sal Y fortsatte med monolyd frem til 1994. Løsningen med Pioner anlægget holdt dog ikke i længden. Det var oprindelig planen kun at opgradere sal X til DOLBY stereo inklusiv 70mm, men det blev dog ændret, idet sal Y stadig afspillede film i mono og ret ofte blev brugt som premieresal. 

 

I forbindelse med installation af DOLBY stereo i juli 1994  valgte man derfor i stedet at opgradere både sal X og Y og man undlod at investere i nye magnetiske forforstærkere til sal X, idet filmselskaberne stort set ikke hjemtog 70mm film til Danmark. De ca. 15 kopier af gamle 70mm film som lå i Bagsværd (Filmmuseet) var næsten også umulige at få fat på eller delvist ødelagt!!! (Flere af kopierne er efterfølgende endt i Oslo).  I oktober 1994 i forbindelse med premieren på "Forrest Gump" blev lyden i sal X opgraderet med "analog reverse reading", hvilket gav en meget imponerende kanalseparation og lydoplevelse af den optiske DOLBY stereo lyd. Flere branchefolk troede i den forbindelse, at biografen havde fået digitallyd.

 

Sal X får samtidig spoletårn, således at hele filmen kunne være på én stor spole, ligesom de 2 små biografer. På den måde kunne filmene flyttes hurtigere rundt mellem de 3 sale. Dog blev reklamer og forfilm stadig afviklet på den anden kinomaskine  hvis ikke filmen i sal X skulle flyttes rundt og der blev holdt "tæppepause" inden hovedfilmen. Dette gjorde Imperial Bio også lige indtil forestillingerne blev digitaliseret og fortæppet derefter fjernet i 2013.

 

I 1996 blev der installeret 6-kanals DTS-digitallyd (nu DATASAT) i sal X, som den kun anden biograf i Københavns omegn (Bio-City i Høje-Taastrup havde tidligere fået installeret DTS), hvilket gav en formidabel lyd. Biografen fik herefter igen mulighed for at køre 70mm film, dog med DTS-lyd og ikke magnetlyd. Denne mulighed blev dog aldrig brugt, idet "Titanic" indtil lukningen var eneste film i Danmark i DTS 70mm. DTS processoren kunne flyttes over til sal Y såfremt det blev nødvendigt og på den måde kunne der afspilles film med digitallyd i 2 sale, dog ikke samtidigt.

 

Annoncer for 1994 og 1996. Juli 1994 3 x danmarkspremiere - 2 i DOLBY og 1 i stereo. September 1996 første DTS film

 

Konferencer og særforestillinger mv. 

Biografen har gennem alle årene haft særforestillinger - blandt andet var "Lyngby Ældre Klub" fast kunde med foredrag og forestilling hver tirsdag formiddag gennem rigtig mange år. Der blev ligeledes afviklet mange skoleforestillinger og i mange år lagde Bio lokaler til "Skole-Bio".  Der blev indført faste eftermiddagsforestillinger i 1992 i forbindelse med etablering af "Cafe Plakaten" i foyeren. Dog lå biografen "øde hen" i mange formiddage. Det blev derfor forsøgt gennem 90'erne at supplere med kurser og konferencer i dagtimerne. Der var i 1996 planer om at ombygge noget af 1. salen samt de 2 små butikker i stueplan til reelle mødelokaler, for at øge mulighederne for konferencevirksomhed. Se konference pjece og forslag til ombygning her. Sal X fik  tillige i 1990'erne udvidet scenen i forbindelse med afvikling af koncerter og samtidig isoleret udgangsdørene af hensyn til naboerne i ejerforeningen "Rustenborg". 1. række kunne endvidere fjernes i forbindelse med koncerterne så der blev "dansegulv" foran scenen.

 

I 1998 kort før 60-års jubilæet skete der en mindre ombygning af sal X således at benpladsen blev optimeret på 3 rækker og én række blev skrottet. Pladsantallet gik fra 330 til 305 pladser og rækkeantallet fra 15 til 14. Det gav en rigtig god benplads og afstand til rækken foran og de "nye" 75 pladser var  sammen med sofarækken meget populære.

 

Biografen havde en større ombygningsplan liggende i skuffen. Det var blevet tydeligt, at alle 3 sale trængte til en opgradering. Planerne omfattede en bedre hældning i sal X samt helt nye biografstole, en bedre hældning + benplads i sal Z samt nye stole, bedre benplads og nye stole i sal Y samt endelig en helt ny sal til premierefilm med ca. 125 pladser - bygget til på siden af den oprindelige biografbygning. Disse planer afventede dog kommunens beslutning om eventuelt at få bygget et kulturhus med nye biografer.

 

Se et udpluk af biografannoncer fra 1938-1999 her.

 

Da kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk kommune stemmer ja til at få opført "Lyngby Kulturhus", med blandt andet 11 nye biografer, beslutter familien Leo-Hansen, at stoppe mens legen stadig var god og der endnu var likviditet. Biografen går i betalingsstandsning 10. maj 1999 og Kgs. Lyngby manglede fra den ene dag til den anden 3 sale at sætte premierefilm op i. Det gavnede til gengæld biograferne i Gentofte og Gladsaxe, idet der var grænser for hvor mange premierefilm der kunne vises samtidig i Lyngby Teatrets 2 sale.

 

Lyngby Teatret lukkede i øvrigt i forbindelse med åbningen af "Kinopalæet" i 2001, men det er en helt anden historie.

 

 

 

Biografbygningen var af kommunen blevet erklæret bevaringsværdig. Arkitektens familie havde endvidere foreslået kommunen en plan til bevarelse af forhuset - se her. Det til trods, gav kommunen alligevel lov til man nedrev forhuset.

 

Herefter var det slut, ejendommen, maskiner og lydanlæg blev solgt og hele forhuset (foyer, kontorer og operatørrum) blev som nævnt revet ned for at give plads til et møbelhus. Det hed sig, at det kun var selve bygningen med biografsalen som var bevaringsværdig ! Det store maleri fra foyeren blev skænket til Jakobshavn/Ilulissat nye kulturhus. Biografen havde ellers tilbudt kommunen, at overtage både maleri samt udsmykningen fra den store sal til ophængning i "kulturhuset" for på den måde at bevare noget historisk. Det var kommunen dog ikke interesseret i.

 

 

Mange Lyngby-borgere har siden 1999 skelet misundeligt til Gentofte - som har en pragtfuld funkisbiograf ligeledes fra 1938, som stadig viser film. Dette kunne have været virkelighed i Lyngby også, såfremt der fra kommunens side havde været en vilje. Det var dog på ingen måde tilfældet.

 

Se den absolut sidste film i Bio Lyngby, som i øvrigt blev vist af undertegnede, her:

 

 

 

 

Karakter: Sal X * * * (hvis bedre benplads/sæder + *),